du er her: teltudlejning  / 
teltudlejning - udlejning af telte til ethvert formål

Et telt er ikke bare et telt

Et telt spiller en vigtig rolle, for det er med til at skabe stemning - uanset om det danner rammerne for en cirkusforestilling, sommerfesten, et kræmmermarked, en musikfestival eller et romantisk bryllup.
Derfor skal et telt have charme og udstråling - og derfor har vi hos Cirkus Panik selv designet og syet vores 13 unikke telte.
Der er store og små, klassiske og imponerende, ja stort set alle former og faconer.
Og har vi ikke det telt du søger, så kan vi sy det!
For os handler det nemlig om at finde den helt rigtige løsning både hvad angår arrangement, muligheder og økonomi.

Planlægning og rådgivning

Cirkus Panik har mange års erfaring med at planlægge både store og små arrangementer. 
Vi kan stå for hele arrangementet, dele af det eller blot levere telte med eller uden inventar.

Design og kvalitet hænger sammen

Hos Cirkus Panik vil vi ikke gå på kompromis med hverken kvalitet eller design. Derfor er alle vores telte lavet af kraftig bomuld – og syet efter gamle sømandstraditioner, der sikrer styrke og smidighed.